Full-service-leverandør til industrien Stort udvalg af fleksible enkelt- og dobbeltvæggede rørsystemer
Stort udvalg af fleksible enkelt- og dobbeltvæggede rørsystemer
  1. Startside  /  
  2. Anvendelser  /  
  3. Kølesystemer

Eksempler på anvendelse til køling

COOLFLEX

  • COOLFLEX projekt, Kinshasa, Congo 2013

    Projekt

    Mange husker stadig Kinshasa som byen, hvor George Foreman i 1974 mødte Muhammad Ali i den legendariske boksekamp i det tidligere Zaire (i dag Den Demokratiske Republik Congo). Næsten 40 år senere kunne der for første gang leveres BRUGG rør fra Schweiz til Congo i Centralafrika i kampen mod det tropiske klima. Da dagtemperaturen stort set altid er over 30°C, og luftfugtigheden normalt ligger på ca. 80 %, var korrosion i forbindelse med de håndisolerede stålrør, der blev brugt til kølerørene, tidligere altid et problem. Det lykkedes os endelig at overbevise det 5-stjernede Hotel Memling om at anvende vores COOLFLEX rør, som er ideelle i denne situation. Det var vigtigt, at vi kunne levere full-service i form af både planlægning, tilbud, organisering af transport, installationstræning og supervision på stedet.


    Eksekvering

    Da hotellet var åbent under renoveringsprocessen, og nye udfordringer hele tiden dukkede op, havde vi i høj grad brug for de fremragende improvisationsevner, som Afrika associeres med. På trods af talrige udfordringer var vi i stand til at overholde tidsplanen uden problemer, og systemet blev succesfuldt overdraget til kunden.

    Download projektet som PDF


COOLMANT

  • Fjernvarme- og køleledning i Sion, Schweiz

    Onsdag d. 13. Oktober 2018 blev der endeligt givet officielt grønt lys for fjernvarme- (CAD) og køleledningen (FAD) i Sion (Schweiz).

    Solen skinnede ved den officielle fejring med deltagelse af myndigheder, energileverandører, juridiske repræsentanter og montører. Stedet for fejringen var symbolsk – foran de nye bygninger tilhørende universitetet Ecole Polytechnique Fédérale (ofte forkortet EPFL), som var under opførelse. EPFL er meget passende stærkt engageret i energiindustrien og miljøet.


    Det ambitiøse projekt vil blive forsynet af den kommende affaldsforbrænding i Sion, hvor affald skal anvendes til at producere 100 mio. kWh termisk energi om året. Det svarer til 10 mio. liter fyringsolie. Denne energi vil give en CO2-besparelse på ca. 20.000 tons om året. Efter færdiggørelsen anslås det, at netværket vil have 500 bygningsforbindelser og vil forsyne omkring 10.000 husstande med energi inden for en radius af 20 km.

    Download projektet som PDF