Det er helt generelt mediet i rørsystemet, der er afgørende for den specifikke rørtype. Er der tale om vand- eller spildevandsrør, vil der skulle ses på, hvilken funktion der tilsigtes: Skal rørene bruges som varme- og kølerør eller udelukkende til bortledning eller transport? Eksempler på sidstnævnte er tilførslen af drikkevand via såkaldte aluminiumskompoundrør, bortledning af brugsvand fra sanitære installationer eller rørsystemer til returløb til kloaknettet. Ud over rørene til varmt, koldt, brugs- og spildevand findes der naturligvis også rørsystemer til forskellige andre medier - lige fra gasledninger, olieledninger, industrielle produktledninger og trykledninger. Vi opdeler vores sortiment i forskellige hovedkategorier for ikke at miste overblikket i lyset af de mange specifikationer (materialeegenskaber, medier, mål osv.). Hovedkategorierne bygger på de specifikke anvendelsesområder.
Lokal- og fjernvarme - På dette område lægges der hovedsageligt fleksible, præisolerede rørsystemer med fremragende isoleringsevne. I begyndelsen af den omfattende kommercielle udvidelse af fjernvarmenettet blev der dog anvendt stive stålrør. Procesanlæggenes tekniske og industrielle videreudvikling og de utallige nye forskningsresultater førte dog til et kursskifte. De seneste årtier er valget i forbindelse med udbygningen af forsyningsinfrastrukturen i stadig højere grad faldet på plastrør. Dette fleksible alternativ har nemlig i mange tilfælde resulteret i en endnu bedre isoleringsevne. Dog har de stive rørsystemer med et medierør af rustfrit stål eller andre faste metaller en række fordele sammenlignet med rørledningerne af polyethylen. Det afhænger således altid af de specifikke forhold, hvilket rørsystem der i sidste ende skal vælges - ud fra en direkte sammenligning.
Varmt og koldt vand - På dette område tilbyder vi udelukkende fleksible, endeløse systemer. Produkterne har forskellige egenskabsprofiler: Nogle er drikkevandscertificerede, andre har iltspærre, mens andre igen er udstyret med et integreret frostsikrings- eller varmebånd. Her spiller anvendelsesformålet og de krav, der er forbundet hermed, den vigtigste rolle. Ligger fokus på ledningsvandets optimale kvalitet eller på medietemperaturen? Er sidstnævnte tilfældet, er systemet udstyret med en kvalitetsisolering af polyurethan.
Industrianlæg - Ved rørsystemer beregnet til industrielle processer er sikkerheden altafgørende. Uden på nogen måde at gå på kompromis sikrer de transporten af alle - også delvis miljøkritiske - medier. Forskellene findes i det konstruktionsmæssige aspekt inden for vores produktsortiment. BRUGG Pipes tilbyder både enkelt- og dobbeltvæggede samt stive og fleksible rørsystemer. Derudover beskytter de mange sikkerhedsforanstaltninger såsom overvågning af lækager som følge af over- eller undertryk medarbejderne og anlæggets problemfri drift. Ganske ofte er mediet i rørene netop miljøskadelige og giftige væsker eller gasser.
Også rørsystemerne til tankstationer og tankanlæg udstyres med særlige sikkerhedsmekanismer: Særligt rørsystemer til transport af gas, olie, andre brændstoffer og letantændelige medier har en effektiv korrossionsbeskyttelse og sikres ved hjælp af en yderst sensibel overvågningsteknik - disse særlige foranstaltninger og konstruktionen uden brug af svejsning giver samlet set systemet et ekstremt højt sikkerhedsniveau. Netop af hensyn til de letantændelige medier fravælges svejsning for en sikkerheds skyld i forbindelse med installationen. Særligt til disse rørsystemer bruges der i stedet en tilslutningsteknik uden brug af ild.
Kryogene anvendelser - Det bøjelige bølgerør af rustfrit stål gør disse rørsystemer fleksible og sikre. Derudover er de vakuumisolerede og prækonfektionerede. Superisoleringen, dvs. kombinationen af vakuum og isolering, forhindrer, at der overføres varme til mediet. Det er vigtigt, da der i specialrørene transporteres nedkølede gasser i flydende form ved minustemperaturer ned til -200 grader Celsius. Alt efter brugsformålet er der mulighed for at realisere for- og returløb i en enkelt rørledning. For at sikre en optimal ordrehåndtering kan der endvidere tages fleksibelt stilling til, hvorvidt røret fra BRUGG Pipes skal lægges over eller under jorden. Helt uafhængigt af gennemstrømningsretning og lægning lover vi, at vores rørledninger til kryogene medier er brugsklare: Alle rørsystemer inden for denne kategori er nemlig prækonfektionerede. Det betyder, at vi skærer dem til i den korrekte længdemasse, foretager en kontrol og svejser forbindelserne sammen, samtidig med at vi allerede genererer et vakuum. Alt er klargjort, hvorfor produktet er klart til at blive installeret på monteringsstedet umiddelbart efter levering.
Bioflex-fermentorvarme - Vores BIOFLEX-rørledning med tilbehør anvendes hovedsageligt til opvarmning af fermentorer. Systemet kan enten tilsluttes til fermentorens ud- eller indvendige væg og forsyner anlægget med en direkte varmetransmission under konverteringen fra biomasse til biogas. I den forbindelse skabes der ved opvarmningen optimale miljøbetingelser for mikroorganismerne. Dette danner grundlaget for en effektiv produktion af biogas, som efterfølgende forbrændes og omdannes til strøm og varmeenergi.